Duderstadt

Duderstadt, der nævnes første gang i et dokument fra 929, ligger ikke langt fra grænsen til fristaten Thüringen i den tyske Untereichsfeld-region i det sydlige Harz-forland.

Byen blev erklæret for en by i midten af det 13. århundrede. Opsvinget skyldtes til dels støtten fra hertugerne af Braunschweig, men også to vigtige handelsruter, der krydsede hinanden i nabolaget. Det var først i det 15. århundrede, at handelen stagnerede med hansestædernes tilbagegang, og byen oplevede en økonomisk nedtur. Senere blev konsekvenserne af Trediveårskrigen også smerteligt mærkbare. I 1800-tallet kom jernbanen, men Duderstadt lå uden for alfarvej og blev i stigende grad skubbet ud i periferien.

Fortidens og nutidens arkitektoniske stilarter mødes i byen. Den gamle bymidte er domineret af bindingsværkshuse, som udgør omkring 80% af bygningerne. Duderstadts rådhus, hvis fundamenter går tilbage til begyndelsen af det 14. århundrede, er et af de ældste i Tyskland og blev renoveret i 1994. Det samme gælder St Cyriakus og St Servatius, Westerturm-tårnet og ringmurskomplekset. Ursulinerklosteret i Duderstadt har eksisteret siden 1700. Det omfatter Vor Frue Kirke, som er åben for besøgende. Interessant er også det lokalhistoriske museum, som blev etableret i 1929. I dag indeholder rummene talrige udstillinger om arkæologi, håndværk og økonomisk historie.

Et besøg er især værd på grund af bindingsværkshusenes eventyrlige flair. Den gamle bymidte er så velbevaret, at byen også kaldes "perlen" i Eichfeld-regionen. Duderstadt tilbyder en række guidede ture, der fokuserer på historie, kunst, arkitektur og byens flagermusbestand. I den alternative bjørnepark et par kilometer fra byen lever bjørne og ulve på fire hektar i deres naturlige habitat, og besøgende tilbydes et informativt ophold og guidede ture på bestemte tidspunkter.