Schloss Harzgerode

Harzgerode Slot fra det 13. århundrede ligger i den nordvestlige udkant af den historiske gamle by Harzgerode og fungerede engang som residens for de adelige i Anhalt-Bernburg-Harzgerode-slægten. Slottet blev første gang nævnt i et dokument i 1384 som en fæstning for de anhaltske fyrster. Fra 1398 til 1535 var greverne af Stolberg feudatorer her, og Harzgerode blev det administrative centrum for Anhalt-fyrsterne.

Fyrst Georg III af Anhalt lod slottet ombygge fra 1549 til 1552. Selv i dag minder flere gadenavne i Harzgerode om perioden mellem 1635 og 1709, hvor slottet fungerede som residens for Harzgerode-fyrsterne af Anhalt. Eksempler herpå er skovridergården Wilhelmshof og Augustenstrasse.

Et besøg på slottet er umagen værd

Alene parketgulvet i festsalen er lavet af 18 forskellige træsorter. Det "sorte køkken" er i øvrigt et interessant vidnesbyrd om slottets tidligere bygningshistorie. I dag rummer museet udstillinger om Mägdesprungs jernværk og skulpturer samt bronzeskulpturer af billedhuggeren Wilhelm Otto. Slotsbygningen huser også et bibliotek og byens informationskontor. Slotskælderen har masser at tilbyde sultne gæster i form af kulinariske lækkerier. Der afholdes også offentlige arrangementer fra tid til anden.

Hernede, ligesom i stueetagen, er loftet dækket af to store tøndehvælvinger. Første sal består derimod af en hal med to skibe, som svarer til hele husets bredde.

Interessante fakta om Harzgerode Slot

Et smukt vægmaleri med blomster- og figurmotiver fra 1660 er bevaret i en vinduesniche på første sal. Nogle af de oprindelige gulve og bjælkelofter er også bevaret. I gavlværelset mod nord er der stadig en pejs af kvadersten. Over den rektangulære skorstensåbning finder vi årstallet 1566. På sydsiden var der oprindeligt endnu en fløj af bygningen. Men bortset fra nogle få rester af ydermuren, blev den revet ned i 1775. Gårdspladsen er afgrænset af en mur af blinde buer med overdækkede brystværn, og i det nordvestlige område er der et rundt tårn af sten.

I det officielle register står der, at der omkring 1563 var mangel på rum til at huse hele det fyrstelige hoflager. Derfor byggede bygmesteren Pietro Neuroni vestfløjen umiddelbart bag den vestlige grænsemur.

Udsmykket med dværghuse og dekorative gavle levede paladset nu op til tidens krav til et fyrstesæde. Foran paladset mod syd var der en stor forgård, og lidt længere mod nord var der en stor lysthave med et orangeri.

Under Syvårskrigen (1756 - 1763) blev der endda slået mønt på Harzgerode Slot. I 1930'erne blev det brugt som kaserne for arbejdstjenesten, og efter Anden Verdenskrig som indkvartering for fordrevne personer. Fra omkring 1981 og frem blev faciliteterne gennemgribende renoveret. Det var først i begyndelsen af 2017, at arbejdet med vestfløjen stort set var afsluttet.

I dag ejes slottet af byen Harzgerode og er opført i det lokale monumentregister under registreringsnummeret 094 50065. Selv det gamle lindetræ lige til venstre for portalen har registreringsnummeret 0047QLB og betragtes som et naturmonument.